Angst og angstlidelser: karakteristika, symptomer og behandling

Jeg er ængstelig! Lakonisk sætning, der er let at høre folk sige i de mest forskellige miljøer såvel som de hyppigste på psykoterapeutens kontor. Angst er det mest søgte ord på nettet efter depression. Det er blevet beskrevet rigeligt i litteraturen af de psykologiske og medicinske discipliner som en alarmreaktion, og også i almindelig sund fornuft betyder det spænding, ofte konstant, på grund af bekymring; dette bliver patologisk, når det får en gennemgående og ukontrollerbar karakter. De angstsymptomer bliver så til en angstlidelse.

Denne måde at opfatte virkeligheden og reagere med bekymring og alarm på er nu et fuldgyldigt psykopatologisk billede, hvis den har varet ved i mindst seks måneder (DSMV) og kan forårsage betydelig stress og betydeligt ubehag, som kan påvirke livskvaliteten. Bekymring kan forårsage betydelig svækkelse i interpersonelle, sociale og professionelle relationer. Parforhold i par er ofte komplicerede af lidelsen.

Tanker er negative, katastrofale og kan også udløse somatiske reaktioner. Hvis angsten er overdreven, kan symptomer som:
rastløshed og en følelse af stærk spænding; træthed; koncentrationsbesvær; irritabilitet; muskelspændinger; søvnproblemer, vejrtrækningsbesvær, hjerterytme og mave-tarmkanalen.

Angste mennesker har en tendens til konstant at overvåge miljøet på jagt efter potentielle farer for sig selv eller for de nærmeste mennesker. Da der ikke er nogen umiddelbar reel fare, flytter deres bekymring til fremtiden.
Konstant bekymring for at undgå fare resulterer i:

a) den forsøgte dysfunktionelle løsning for at undgå:

at blive overrasket eller i det mindste at forberede sig på det værste;
en stigning i negative følelser relateret til muligheden for, at noget frygtet sker;

b) forsøget på dysfunktionel løsning for at bede om hjælp:

at undgå muligheden for at få det dårligt af en angstkrise;

c) forsøget på dysfunktionel løsning for at undertrykke ens reaktioner.

Disse mennesker lever ikke livet i nuet, fordi de konstant er optaget af at tænke truende fantasier, der er projiceret ind i fremtiden og konstant stræber efter at undgå situationer, som de anser for farlige.
Adskillige undersøgelser har fremhævet sammenhængen med fysisk tilstand: især med fysisk smerte (f.eks. fibromyalgi og kroniske gigtsygdomme), astma, irritabel tyktarm. Det repræsenterer en risikofaktor i begyndelsen af hjertesygdomme. Angstsymptomer er tværgående for forskellige psykologiske lidelser og især til:

Paniklidelse: hvor frygt opfattes som en ekstrem trussel, i en eskalering, hvor personen er rædselsslagen for sine egne følelser. At bekæmpe ens reaktioner ineffektivt øger selve reaktionerne i stedet for at reducere dem, hvilket aktiverer en dysfunktionel enhed, der vedligeholder problemet (Nardone G. Panic attack therapy 2016)

Specifikke fobier: altså den ukontrollable frygt for at komme i kontakt med det frygtede objekt, som personen skal undgå. Der er lige så mange, som der er ting i verden, men de mest udbredte er relateret til personens miljø (fobier for dyr, for højde, for at flyve, agorafobi osv.), men ikke kun (Nardone G. Paura panico phobie 1993)

Hypokondri og patofobi: angst er resultatet af forsøget på at holde ens krop under kontrol, hvilket genererer en dysfunktionel proces, der genererer ny alarm (Nardone G ,. Beyond the limits of fear 2000).

Tvangslidelse: hvor angst er bedøvet med patologiske ritualer (Nardone G., Portelli C. Obsessions, compulsions and manias 2013).

Relationel dynamik: hvor angst er et produkt af andres frygtede dom: frygten for ikke at være på niveau; at blive afvist; af ikke at vide, hvordan man kontrollerer sig selv osv. (Muriana E., Verbitz T. Psychopathology of love life 2010).

Post traumatisk stress syndrom: her er angsten og/eller panikken symptomatiske reaktioner på traumet, der vil forsvinde, når lidelsen er løst (Cagnoni F., Milanese R. Cambiare il past 2009).

depression: angst er forbundet med vanskeligheden ved at regulere følelser og ender, når forsagelse bliver det fremherskende forsøg på en løsning (Muriana E., Pettenò L., Verbitz T. The faces of depression 2006).

Seksuelle lidelser: hvor præstationsangst ofte er generatoren af problemets vedholdenhed (Nardone G., Rampin M. When sex becomes a problem 2015).

Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, opkastningssyndrom og overspisning): hvor angst viser sig både som en specifik frygt og som et forsøg på at kontrollere mad (Nardone G. Verbitz T., Milanese R. The prison of food 1999).

Højere psykiske lidelser (psykose, borderline, paranoia og bipolære lidelser): hvor angst næsten altid er til stede selv i forbindelse med vrangforestillinger. (Muriana E., Verbitz T., Nardone G. kommende)

RESULTATER AF EFFEKTIVITET OG EFFEKTIVITET AF KORT STRATEGISK PSYKOTERAPI

Kort Strategisk Terapi har specifikke protokoller til behandling af angst og de lidelser, der ofte ligger til grund for den, og er i stand til at løse problemet med en effektivitets- og effektivitetsrate, der er højere end nogen anden psykoterapi.
Effektiviteten i forhold til fuldstændig bedring af lidelsen (som omfatter tre opfølgningsmøder) ligger i gennemsnit på 7 sessioner for hele behandlingen. Hvis vi på den anden side betragter elimineringen af den invaliderende lidelse eller frigivelsen af symptomerne, i den samlede prøve blev dette opnået inden for de første 4 sessioner eller 2/3 måneder fra begyndelsen af behandlingen.
Effektivitetsresultater af behandlingsprotokollerne:

Fobiske lidelser og angstlidelser (95 % af tilfældene)
Obsessiv og obsessiv-kompulsiv lidelse (89 % af tilfældene)
Spiseforstyrrelser (83 % af tilfældene)
Seksuel dysfunktion (91 % af tilfældene)
Humørlidelser (82 % af tilfældene)
Forstyrrelser i barndom og ungdom (82 % af tilfældene)
Internetafhængighedsforstyrrelser (80 % af tilfældene)
Formodet psykose, borderline og personlighedsforstyrrelse (77 % af tilfældene)

Som det godt kan forstås, betyder det faktum, at psykopatologier decideret kan lide og vedvare i årevis, ikke, at terapien skal være lige så smertefuld og langvarig over tid. Med William Shakespeares ord vil vi gerne huske det "Der er ingen nat, der ikke ser dagen".

Dr. Emanuela Muriana, (officiel psykoterapeut og lærerprofessor i Strategic Therapy Center)

BIBLIOGRAFI:

Cagnoni F., Milanese R. (2009). Skift fortiden. Ponte alle Grazie.
Muriana E., Pettenò L., Verbitz T (2006). Depressionens ansigter. Ponte alle Grazie.
Muriana E., Verbitz T. (2010) Psykopatologi af kærlighedslivet. Ponte alle Grazie.
Nardone G. (1993) Frygt panik fobier. Ponte alle Grazie.
Nardone G. Verbitz T., Milanese R. (1999). Fødevarefængslerne. Ponte alle Grazie.
Nardone G. (2000) Ud over frygtens grænser. Ponte alle Grazie.
Nardone G. De Santis G. (2011) Cogito ergo lider jeg. Ponte alle Grazie.
Nardone G., Portelli C. (2013) Tvangstanker, tvangshandlinger og vrangforestillinger. Ponte alle Grazie.
Nardone G. (2013) Ret mig hvis jeg tager fejl. Ponte alle Grazie.
Nardone G. (2016) Panikanfaldsterapi. Ponte alle Grazie.
Watzlawick P, Nardone G. (1997) Kort strategisk terapi. Ponte alle Grazie.